Ønsker du en ombytning?
Hos Melchior Jewelry har vi altid delvis gratis ombytning, hvilket betyder, at vi dækker forsendelsesomkostningerne den ene vej - når pakken sendes retur til dig, efter vi har foretaget din ombytning.
Foretag en ombytning igennem vores returportal: Klik her
Adventskalender og julegaver?
Julegaver.: Vi har sørget for, at du kan ordne dine julegaveindkøb i god tid og stadig have mulighed for at returnere dem, hvis gaven ikke var lige i øjet. Fristen for returnering af julegaver købt i perioden 3/11- 24/12 er forlænget til og med d. 7/1-23, hvor varen senest skal være indleveret i den pågældende pakkeshop. Såfremt et smykke returneres inden selve juleaftensdag, anses dette ikke som værende en julegave, og den udvidet returret vil ikke være gældende. Den udvidet returret gælder kun julegaver.
Adventskalender.: Vores adventskalendere kan IKKE returneres, men istedet ombyttes til et tilsvarende tilgodebevis. Tages ikke retur hvis åbnet og/eller brugt. Har du nogle af smykkerne i forvejen og kan dokumentere dette fra tidligere ordrebekræftigelse, så skal du notere det i kommentarfeltet inden afsendelse, efter afsendelse kan vi ikke ombytte. Adventskalenderen kan ikke benyttes sammen med andre tilbud, dette gælder b.la. Black Friday samt rabatkoder. Vær opmærksom på, at vores adventskalender handles som ét samlet produkt og smykkerne kan derfor ikke ombyttes enkeltvis.Generel information
Melchior Jewelry tilbyder altid 14 dages fuld returrettighed på ubrugte varer. Ved gyldig returnering af en eller flere varer, skal returforsendelsen derfor sendes retur til os senest 14 dage efter modtagelse. Returretten er gældende fra den dag pakken er udleveret i pakkeshoppen eller afleveret på din adresse. Vi tager ikke din pakke retur/ bytter hvis den gældende returfrist er overskredet. Det er kundes ansvar at returnere varerne rettidigt, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Ved brug af fortrydelsesretten afholder køber alle omkostninger til forsendelse og håndtering. Hvis varen ved modtagelsen er blevet beskadiget under forsendelsen, bedes du hurtigst muligt kontakte os. Der opkræves et forsendelsesgebyr på 49,50 kr. når du køber en returetiket gennem vores returportal. Beløbet dækker forsendelsen tilbage til os samt vores efterfølgende håndtering og behandling af den pågældende refusion eller ombytning.
Obs.: Ved returnering af et eller flere smykker, skal varen være i samme stand som ved modtagelsen, inkl. returneres i vores originale smykkeæske samt smykkepose. Vi tilbagebetaler beløbet for din ordre indenfor få hverdage efter modtagelse af din returnering. Pengene overføres indenfor 5-7 bankdage efter modtagelse af refundering.
Obs.: Returneringer leveres udelukkende på vores erhvervsadresse, og eventuelle forsendelser fremsendt til en pakkeshop vil IKKE blive afhentet og behandlet. Vi tager IKKE pakker retur, hvis returfristen er overskredet.
Reklamationsret
I henhold til købeloven, yder Melchior Jewelry 2 års reklamationsret på nye varer. Dette betyder, at du kan få erstattet en vare, hvis den er defekt som følge af en fabrikationsfejl i produktet. Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, direkte eller indirekte opstået som følge almindelig slitage, uheld, forkert brug eller ringe vedligeholdelse. Det skal oplyses, at oxidering af sterling sølvsmykker er en naturlig proces. Det kommer til udtryk som mørkfarvede pletter, og da det er en naturlig proces er det derfor ikke en reklamation. Det er ligeledes en naturlig proces, at forgyldningen slides og med tiden falmer.
Se vedligeholdelse af dine smykker her.
Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse og ved modtagelse af varen, skal meddeles til info@melchiorjewelry.com indenfor 14 dage efter købet. Varen kan efterfølgende returneres til reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Melchior Jewelry eventuelle returneringsomkostninger. Derudover er det fast reklamationshåndtering, at der ikke udbetales tilbagebetaling i reklamationssager. Der fortages altid enten en ombytning eller reparation ved reklamationssager, medmindre det pågældende smykke enten er udgået på webshoppen eller udsolgt i vores lagerbeholdning. I tilfælde heraf kan køber i stedet kompenseres med et tilgodebevis af produktets fulde værdi.